Som led i implementeringen af kandidatreformen, og med den nye akkrediteringsbekendtgørelse, er der indført en særlig godkendelsesprocedure for nye universitetsuddannelser. Formålet er at understøtte behandlingen af det forventede større antal ansøgninger om nye uddannelser.
Det betyder, at der frem til udgangen af 2031 er tre forskellige veje til godkendelse af nye uddannelser hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:
Prækvalifikation er en statslig forhåndsvurdering af nye videregående uddannelser, der blev indført i 2013 for at sikre behov, relevans og sammenhæng i uddannelsesudbuddet. For at en ny uddannelse kan godkendes, kræver det både en positiv prækvalifikationsafgørelse og, afhængigt af institutionens akkrediteringsstatus, en positiv uddannelses- eller institutionsakkreditering. Aarhus Universitet er senest positivt institutionsakkrediteret i 2024.
Formålet med prækvalifikation er at vurdere, om der er et samfunds- og arbejdsmarkedsmæssigt behov for uddannelsen, og om den passer ind i det samlede uddannelsesudbud. I prækvalifikationsansøgningen skal universitetet dokumentere behovet for uddannelsen, uddannelsens arbejdsmarkedsrelevans, uddannelsens placering i det samlede uddannelseslandskab, uddannelsens faglige profil og formål samt eventuelle konsekvenser for eksisterende uddannelser.
Vejledning: Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vejledning til prækvalifikation
Teknisk vejledning: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tekniske vejledning til prækvalifikation
Skabelon: Ny Uddannelse, prækvalifikation
Som led i kandidatreformen er der fra efteråret 2025 indført en midlertidig særlig godkendelsesprocedure for nye universitetsuddannelser. Proceduren erstatter den ordinære prækvalifikation for uddannelser, der udvikles i regi af reformen, og gælder frem til udgangen af 2031.
Den særlige godkendelsesprocedure stiller samme krav til grundoplysninger, oplysninger om fagligt indhold mm. som for prækvalifikation., ligesom det er ministeren, der på baggrund af en indstilling fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, træffer afgørelse. Der er derimod ikke krav om dokumentation for behovet for eller relevansen af den nye uddannelse, som ifm. eksisterende prækvalifikation blev vurderet af Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU).
Kravene til dokumentation for behov og relevans er reduceret med den særlige godkendelsesprocedure, men der er fortsat krav om en kort beskrivelse af, hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter er inddraget i processen omkring udvikling af den nye uddannelse. Ansvaret for at sikre behov og relevans overdrages således til universiteterne, og at dette indgår som en del af universiteternes kvalitetssikringssystem. På AU gælder følgende principper for afdækning af behov og relevans i forbindelse med den særlige godkendelsesprocedure.
I den særlige godkendelsesprocedure er kravet om, at universiteterne har koordineret ansøgningerne ift. beslægtede uddannelser på landsplan yderligere skærpet, og suppleret med, at der skal ske koordination med afsæt i universiteternes institutionsplaner. I den interne del af ansøgningen skal indgå en skriftlig redegørelse for, hvordan ansøgningen er koordineret med sektoren.
Vejledning: Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vejledning til den særlige godkendelsesprocedure
Skabelon: Ny 1-årig kandidatuddannelse (75 ECTS)
Skabelon: Ny erhvervskandidatuddannelse som kombinationsuddannelse (1+2)
Skabelon: Ny bacheloruddannelse (180 ECTS)
Skabelon: Ny kandidatuddannelse (120 ECTS)
Skabelon: Ny erhvervskandidatuddannelse (75-120 ECTS)
Skabelon: Ny erhvervskandidatuddannelse som kombinationsuddannelse (75-120 ECTS)
Hvis en allerede godkendt kandidatuddannelse på 120 ECTS ønskes udbudt som erhvervskandidatuddannelse på deltid, kræves der ikke prækvalifikation eller særlig godkendelse. Uddannelsen skal i stedet blot ‘registreres’ hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Skabelon: Registrering - Erhvervskandidater på baggrund af allerede godkendt heltidsuddannelse
