De bærende elementer i en ansøgning om en ny uddannelse er a)beskrivelse af uddannelsen, b)en behovsredegørelse og c)en redegørelse for sammenhæng i uddannelsessystemet. En ansøgning om et nyt udbud skal ikke indeholde beskrivelse af uddannelsen.

A) Beskrivelse af uddannelsen

Kompetenceprofil, kassogram mv., se vejledningen.

B) Behovsredegørelse

Omdrejningspunktet for en ansøgning om prækvalifikation af en ny uddannelse/nyt udbud er, at ansøger via redegørelse, aftagerdialog og dokumentation påviser, at der er et udækket behov for den søgte uddannelse i det danske samfund national og/eller regionalt. Det bemærkes, at der skal redegøres for behovet uanset om der er tale om en deltids- eller fuldtidsuddannelse.

Der er ikke klare, udtømmende retningslinjer for, hvad en behovsredegørelse skal indeholde, samt hvilken type af dokumentation, der skal vedlægges, da det vil afhænge af flere forhold eksempelvis, om der sigtes mod et aktuelt arbejdsmarkedsbehov eller nærmere mod opfyldelse af et kommende arbejdsmarkedsbehov. Der vil dog være en forventning om at behovsredegørelsen afspejles i uddannelsens formål, erhvervssigte og målgruppe. Ved ansøgning om et nyt udbud vil der være fokus på, at der er behov ud over den/de eksisterende udbud af uddannelsen.

Alle behovsredegørelser skal desuden ledsages af:

·        et estimat over behovets størrelse,

·        dokumentation for, at centrale eksterne interessenter (herunder aftagersiden og eventuelle autorisationsgivende myndigheder), har været inddraget i vurderingen af behovet for dimittender,

·        dokumentation for, at aftagersiden har været inddraget i vurderingen af uddannelsesforslagets relevans, dvs. om og hvorfor den ny uddannelse dækker det påviste behov bedre end allerede eksisterende uddannelser.

·        Beskæftigelses-/ledighedsstatistik for beslægtede uddannelser, der sandsynliggør at arbejdsmarkedet kan bære en ny uddannelse/ nyt udbud.

C) Det sammenhængende uddannelsessystem

I forbindelse med ansøgning om en ny uddannelse skal der ud over sandsynliggørelse af behov og relevans redegøres for, hvordan uddannelsen bidrager til øget sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne nationalt (og/eller regionalt). I den forbindelse er det vigtigt at redegøre for at den nye uddannelse ikke skaber væsentlige forringelser for vilkårene for allerede eksisterende uddannelser.

For en ny uddannelse skal redegørelsen indeholde informationer om:

·        hvem uddannelsen henvender sig til og er (videre)uddannelsesmulighed for,

·        hvilke videreuddannelsesmuligheder er der eller kan der være for uddannelsens dimittender,

·        konsekvenser for andre uddannelser.

En typisk model består ofte af:

1)     evt. eksisterende eksterne analyser og rapporter

2)     høring af eller drøftelser med relevant aftagerpanel (og censorformand)

3)     en form for kvalitativ undersøgelse, der samtidig bruges som input til udarbejdelse af kompetenceprofil og kan dokumentere inddragelse af aftagere

4)     analyse af beslægtede uddannelser inkl. nyeste ledighedsdata

5)     målgruppeundersøgelse (optagelsesgrundlag)

6)     kvantitativ aftagerhøring i form af spørgeskema, der kan give et estimat over behovets størrelse.

Det typiske forløb varer ca. 6-12 måneder fra behovsundersøgelsen starter til ansøgningen sendes ind. Det er selvfølgelig tilpasset den interne procesplan på AU, hvor ledelsen skal orienteres om indledende tendenser ca. 9 måneder forud for ansøgningsfristen. Men det afhænger også af en række forskellige forhold, der f.eks. påvirker mængden af aktører, der skal involveres, og dermed tiden til at handle aftaler på plads, fx:

·        snævert fagmiljø vs tværfagligt/flerinstitutionelt/internationalt samarbejde

·        afgrænset erhvervssigte vs bredt erhvervssigte

·        én uddannelse vs større strategisk satsning der involverer flere uddannelser

·        merbehov for eksisterende uddannelse vs nyt fagfelt/uddannelseskoncept

·        aktuelt arbejdsmarkedsbehov vs kommende arbejdsmarkedsbehov

·        uddannelsespolitiske tendenser

·        projektorganisering, herunder samarbejde mellem fagmiljø og administrative medarbejder samt evt. brug af eksterne konsulenter

Det er en god ide at starte med en interessentanalyse til at identificere hovedinteressenter og aftagere, der skal involveres direkte eller indirekte i processen. Det gælder interesseorganisationer, hovedaftagere og eventuelle konkurrerende udbydere.