Uddannelsesnævnene har ansvar for at frembringe det nødvendige faglige input til ledelse og studienævn, og i øvrigt rådgive studieleder og studienævn i alle faglige spørgsmål i relation til uddannelserne. Uddannelsesnævnenes opgave er at sikre bred repræsentation og medinddragelse fra alle uddannelser, uddannelsestyper og fagmiljøer i forhold til studienævnet og studieleder samtidig med, at de danner rammen om den faglige udvikling af uddannelserne.
Uddannelsesnævnet har lige mange valgte studenter- og VIP-medlemmer. Uddannelsesnævnet har 3-6 studentermedlemmer fordelt på de repræsenterede uddannelser, og 3-6 VIP-medlemmer fordelt på de repræsenterede uddannelser.

Uddannelsesnævnet har følgende konkrete opgaver i samarbejde med afdelingslederen og/eller uddannelseskoordinatorer og Arts Studier:

• At medvirke til, at beslutninger om uddannelsesudvikling gennemføres på hver enkelt uddannelse, herunder bl.a. godkendelse af programmet for rusintroduktioner, ansættelse af cheftutorer, input til rekrutteringsmateriale og forslag til aftagerpanelmedlemmer
• At behandle og forberede forslag til studienævnet, herunder forslag til nye og ændrede studieordninger
• At udvikle alle uddannelser i dialog mellem VIP’er og studerende gennem bl.a. diskussion af det faglige indhold af uddannelserne, pædagogisk praksis, studiemiljø, dimittenders beskæftigelse og censorformandskabets årlige rapporter
• At være ansvarlig for opsamling på kursusevalueringer, årlig status på kvalitetsarbejdet og de femårige uddannelsesevalueringer
• At understøtte universitetets kvalitetspolitik og fakultetets kvalitetspraksis i samarbejde med studienævn, studieleder og øvrige interessenter
• At afgive indstilling til institutledelsen, afdelingsleder og studienævn

Studienævnene består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale (for en treårig periode) og de studerende (for en etårig periode).

Studienævnenes opgave er at sikre tilrettelæggelsen, gennemførelsen og udviklingen af uddannelse og undervisning og godkender således studielederens plan for tilrettelæggelsen af undervisning og eksaminer.

Studienævnene har ansvar for at sikre uddannelsernes kvalitet og udvikling og for at afgøre sager om merit og dispensation. Studienævnene udtaler sig og rådgiver institutledelsen om alle centrale spørgsmål vedrørende instituttets uddannelser, herunder ikke mindst vedrørende uddannelsesstrategi.

Studienævnsforpersonen

• vælges af studienævnet blandt nævnets VIP-repræsentanter
• deltager i Uddannelsesforum Arts og kommunikerer herfra til studienævnet. Leder studienævnets arbejde med at udvikle og sikre uddannelsernes og undervisningens kvalitet, herunder udarbejdelse af forslag til studieordninger og ændringer heri
• har ansvar for, at studienævnet bidrager til udformning af instituttets fælles strategier for de forskellige dimensioner i uddannelserne (undervisning, kvalitet, studiemiljø, evaluering, fagudvikling mm.)
• koordinerer studienævnets udtalelser i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og varetager kontakten mellem studienævn og institutledelse
• drøfter forhold om uddannelse og undervisning, som rektor, dekan eller institutleder forelægger
• udarbejder sammen med studienævnets næstforperson – og med støtte fra Arts Studier – dagsorden, bilag og indkaldelse til studienævnets møder.

Uddannelsesforum Arts (UFA) er fakultetets centrale strategiske rådgivningsorgan på uddannelsesområdet. Udvalget har til opgave at understøtte den samlede uddannelsesudvikling på fakultetet og at bidrage til at sikre den nødvendige sammenhæng i fakultetets uddannelsesstrategiske initiativer. UFA skal endvidere bidrage til at sikre dialogen om udvikling af fakultetets uddannelser fra fagmiljøer til prodekan for uddannelse og omvendt.

Udvalgets medlemmer er:

• prodekan for uddannelse er altid forperson for udvalget,
• institutternes studieledere
• institutternes studienævnsforpersoner
• funktionschefen i universitetets pædagogiske center, Centre for Educational Development (CED), med ansvar for Arts
• funktionschefen for uddannelse fra Administrationscenter Arts
• de studerende vælger i hvert af de tre store studienævn en studenterrepræsentant, der kan deltage i udvalgets arbejde efter behov
• uddannelsesrådgivere fra dekansekretariatet og uddannelseskonsulenter fra hvert institut deltager i udvalgets møder.

Efter behov kan øvrige aktører, herunder repræsentanter fra Artsrådet og studenterrepræsentanter fra det teologiske studienævn inviteres til at deltage i møderne eller dele heraf.

Udvalgets hovedopgaver er således:

• at rådgive prodekan for uddannelse og den samlede fakultetsledelse i uddannelsesspørgsmål
• at fungere som beslutningsforberedende instans, der bidrager til at sikre kvaliteten i fakultetsledelsesbeslutningerne vedr. uddannelser
• at koordinere, understøtte og kvalitetssikre fælles og tværgående initiativer på uddannelsesområdet og at følge op på disse, herunder udvikling og implementering af fakultetets kvalitetspraksis
• at bidrage til dialogen om uddannelsesudvikling på tværs af fakultetets mange fagmiljøer og mellem fagmiljøerne og det centrale niveau i uddannelsesledelsen
• at sikre forbindelseslinjer mellem overordnede strategiske målsætninger, som de bl.a. kommer til udtryk i rammekontrakter, fakultets- og universitetsstrategi, og de lokale uddannelsesinitiativer i fagmiljøerne
• at bidrage til at formulere fælles politikker og retningslinjer, hvor sådanne skønnes nødvendige
• at koordinere fælles universitetspædagogiske og studiemiljørettede aktiviteter.

Det videnskabelige personale er organiseret i afdelinger i tilknytning til den/de uddannelser, de underviser på. Afdelingerne er oftest fysisk placeret sammen og mødes jævnligt og drøfter undervisningens indhold og tilrettelæggelse.

Afdelingerne udgør krumtappen i gennemførelsen af uddannelser og undervisning af høj kvalitet, nytænkningen af uddannelserne og udviklingen af nye tiltag i form af fx nye undervisnings- og eksamensformer, nye fagudbud, uddannelser eller uddannelsesdele. Her foregår den fagnære diskussion af uddannelserne. Det er herfra, der leveres fagligt input til uddannelsesnævn, som drøfter disse og lader afdelingslederen formidle dem videre til studienævnet og/eller studielederen.

Undervisernes primære arbejde er fordelt mellem forskning og undervisning. For at institutleder/centerleder på et sagligt grundlag kan vurdere, om den enkelte medarbejder lever op til de forskningsmæssige forventninger i stillingen, gennemfører institutleder/centerleder regelmæssige og tilbagevendende forskningstilsyn.

De studerende tilbydes relevante uddannelser med undervisning af høj kvalitet. De studerende lægger en betydelig arbejdsindsats i deres uddannelser og påtager sig medansvar for undervisningen, egen læring, gruppearbejde og projekter og bidrager dermed til at skabe et dynamisk og inspirerende fagligt miljø, som er med til at fremme gode læringsprocesser og et godt fagligt og socialt studiemiljø. 

De studerende bidrager således til at kvalitetssikre og udvikle Arts' uddannelser og undervisning. De studerendes inputs inddrages i udviklingen af undervisningen, studiemiljøet, undervisernes pædagogiske kompetencer og uddannelserne generelt.

De studerende vælges til fakultetets uddannelsesnævn og arbejder i andre faglige foreninger fx fagråd og ArtsRådet. De studerende bidrager til fakultetets strategiske og praktiske arbejde med uddannelseskvalitet via repræsentation i både uddannelsesnævn og studienævn, uddannelsesforum og akademisk råd.

Afdelingslederen udpeges af og refererer til institutlederen og indgår i institutledelsen. Afdelingslederen har personaleansvar for afdelingens videnskabelige personale og har ansvar for at sikre samarbejdet om faglig udvikling og sammenhængen mellem forskning og uddannelse.

Afdelingslederen har ansvar for at fordele afdelingens undervisningsopgaver og skal sikre, at uddannelserne lever op til retlige forpligtelser og kvalitetskrav i samarbejde med uddannelsesnævn, studienævn og studieleder.

Afdelingslederen bidrager til at etablere rammer, der understøtter nytænkning og udvikling af undervisning og uddannelser, herunder forskningsbasering, og er ansvarlig for at forvalte ressourcer til uddannelsesaktivitet og kvalitetsudvikling.

Afdelingsleder indgår i tæt samarbejde med uddannelsesnævnet. I samarbejde med uddannelsesnævnet er afdelingslederen ansvarlig for at der bliver samlet op på kursusevalueringer, undervisningsmålsætninger og planer for afdelingens uddannelser (årlig status) og de femårige uddannelsesevalueringer.

I afdelinger, der har mange forskellige uddannelser eller deltager i afviklingen af uddannelser på tværs af afdelinger, kan kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet uddelegeres til uddannelseskoordinatorer. På DPU, hvor næsten alle uddannelser går på tværs af afdelinger, er der i særlig grad tale om uddelegering af uddannelsesansvaret.

Afdelingslederen og uddannelseskoordinatorerne understøttes af instituttets uddannelseskonsulenter og af Arts Studier.

Studielederen er indstillet af studienævnet og udpeges af dekanen. Studielederen er en del af instituttets ledelse med reference til institutlederen og har som sin primære opgave ansvar for at kvalitetssikre driften af fakultetets uddannelser.

Studielederen er ansvarlig for instituttets ressourcefordeling til uddannelsesaktiviteter og for tilrettelæggelse af undervisningen i samarbejde med afdelingsledere og uddannelseskoordinatorer og har det løbende ansvar for og overblik over uddannelsesområdets ressourcer, budget og regnskab i samarbejde med instituttets uddannelseskonsulenter og Arts Studier.

Studielederen er fast observator i instituttets studienævn og er ansvarlig for implementeringen af uddannelsesstrategiske tiltag, kvalitetssikringsprocedurer og datamonitorering samt den eksterne og interne uddannelseskommunikation. I varetagelsen af ovenstående opgaver støttes studielederen af instituttets uddannelseskonsulent og Arts Studier. 

Studieledere:

• deltager i Uddannelsesudvalg Arts og kommunikerer herfra til institutledelse, studienævn og uddannelsesnævn
• fastlægger uddannelsesindsatser i samarbejde med institutleder og informerer institutledelsen om ressourceallokering og budgettering af uddannelserne samt om udvikling og resultater
• udarbejder en samlet rapport til offentliggørelse vedr. semestrets undervisningsevaluering efter behandling i studienævn
• leder uddannelsestilrettelæggelsen gennem uddannelsesstrategiske målsætninger, uddannelsesplanlægning og ressourcestyring samt løbende sagsbehandling
• indgår i samarbejde med instituttets studienævnsformand, afdelingsledere og uddannelseskoordinatorer om varetagelsen af de overordnede strategiske og planlægningsmæssige opgaver vedrørende uddannelsesområdet.

Institutlederen har det overordnede ansvar for udarbejdelse af strategi- og handlingsplaner for instituttets uddannelser, forskningsindsats samt videnudveksling med særligt fokus på, at instituttet i sin forskning både bidrager til faglig dybde og til tværfaglige samarbejder.

Institutlederens opgaver er, som beskrevet i vedtægter for Aarhus Universitet, at:

• repræsentere instituttet udadtil og varetage instituttets faglige, økonomiske og personalemæssige ledelse
• sikre kvalitet, sammenhæng og udvikling i instituttets uddannelse, undervisning, forskning og videnudveksling
• inddrage studienævn og studieleder i opfølgning på evaluering af uddannelse og undervisning
• nedsætte et rådgivende institutforum samt aftagerpanel

Dekanen på Arts har ansat to prodekaner, der bistår dekanen i den daglige ledelse inden for uddannelsesområdet samt inden for forskning og talentudvikling.

Prodekanernes opgaver er beskrevet i vedtægter for Aarhus Universitet.

Prodekan for uddannelse

Prodekanen medvirker til udviklingen og implementeringen af fakultetets uddannelses-, undervisnings- og læringsstrategi.

Prodekanens hovedopgave er i samarbejde med studieledere og studienævn at medvirke til udviklingen af fakultetets uddannelser ved at styrke de eksisterende forskningsbaserede uddannelser og skabe nye tværgående uddannelser, herunder fremme udviklingen af den forskningsbaserede universitetspædagogik og –didaktik samt uddannelsernes relevans for omverdenen.

Prodekanen samarbejder tæt med Aarhus Universitets øvrige prodekaner, uddannelsesadministration og undervisere med henblik på at sikre de tværgående uddannelser og de overordnede rammer for uddannelsesudvikling og kvalitetssikring.

Prodekanen leder fakultetets rådgivende uddannelsesforum samt deltager i Aarhus Universitets tværgående indsatsområder for forskningsbaserede uddannelser.

Prodekan for forskning og talentudvikling

Prodekanen medvirker til at styrke forskningen på Arts, samt dens tematiske og interdisciplinære rækkevidde og til at udvikle kreative og dynamiske forskningsmiljøer.

Prodekanens hovedopgave er i samarbejde med forskningsprogramledere at medvirke til udviklingen af god forskningsledelse og forskningsevaluering og til rekrutteringen og fastholdelsen af yngre talentfulde forskere og topforskere.

Prodekanen samarbejder tæt med Aarhus Universitets øvrige dekaner, prodekaner, forskningsadministration og forskere med henblik på at styrke udviklingen af nye forskningsinfrastrukturer til digital og eksperimental forskning, til at øge forskningsmobiliteten og tilknytning af eksterne forskere.

Prodekanen er endvidere ansvarlig for drive fakultetets indsatser i relation til informationssikkerhed og data-management.

Dekanen ansættes af rektor efter eksternt opslag, og skal være anerkendt forsker, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., inden for et af fakultetets fagområder og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.

Dekanens opgaver på uddannelsesområdet er, som beskrevet i vedtægter for Aarhus Universitet, at:

• sikre sammenhæng mellem fakultetets uddannelser, undervisning, forskning og viden­udveksling
• sikre kvaliteten af fakultetets uddannelser, undervisning, forskning og videnudveksling
• sikre en tværgående kvalitetsudvikling af fakultetets uddannelser, undervisning, forskning og videnudveksling
• nedsætte studienævn og godkende formænd og næstformænd for studienævnet
• udpege og ansætte studieledere efter indstilling fra studienævnet
• godkende studieordninger efter indstilling fra studienævnet

Dekanens ledelse sker under inddragelse af rådgivning fra akademisk råd, aftagerpaneler, uddannelsesudvalget på Arts og advisory board.

På Arts er der aftagerpaneler for hvert af de tre institutter og ét for afdeling for Teologi. Aftagerpanelernes formål er at bidrage til uddannelsernes høje kvalitet og samfundsmæssige relevans, og således arbejde for en smidig, hurtig og konstruktiv overgang fra uddannelse til arbejdsliv for Arts’ kandidater.

Med udgangspunkt i panelets formål skal panelets drøfte og rådgive studienævnet om:

• udvikling af nye og eksisterende uddannelser
• forholdet mellem erhvervslivets interesser, det brede arbejdsmarkeds behov og uddannelsernes kompetenceprofiler og samfundsmæssige relevans
• strategi for efter- og videreuddannelse i forhold til arbejdsmarkedets behov
• videreudvikling af samarbejdet mellem institutterne og erhvervsliv om uddannelse
• muligheder for forsknings- og innovationssamarbejder bl.a. med henblik på talentudvikling

Hele panelet eller dele af det skal derudover konkret:

• fungere som høringsinstans i forbindelse med udviklingen af nye uddannelser og større uddannelsesrevisioner
• medvirke til formidling af samarbejder og eventuelle kontrakter om praktikophold, virksomhedsprojekter, mentorordninger etc. samt deltage i karrierevejledningsaktiviteter
• inviteres til deltagelse i ad hoc aktiviteter på fag-, institut- og fakultetsniveau, som fx dommere i konkurrencer, foredragsholdere m.m.
• medvirke og initiere tiltag og aktiviteter, der på kort og lang sigt opfylder panelets formål.

Fakultetets Advisory Board rådgiver dekanen og fakultetsledelsen på en række områder, såsom:

• Fakultetets mission og kerneopgaver, strategier og handlingsplaner i relation til forskning, uddannelse, talentudvikling og videnudveksling
• Udbuddet af uddannelser og videreudviklingen af samme
• Den interne fordeling af midler
• Organisationsstruktur
• Vores globale orientering og andre strategiske samarbejder

Fakultetets Advisory Board består af eksterne medlemmer, der repræsenterer både centrale aftagere af fakultetets kandidater og akademiske forsknings-, uddannelses- og videnudvekslingsinstitutioner - primært på et internationalt men også på et nationalt niveau.

Fakultetets Advisory Board mødes efter planen én gang årligt.

Censorerne bidrager gennem deres censorhverv til at kvalitetssikre uddannelserne.

• Oversigt over censorkorps – Uddannelses- og Forskningsministeriet

Censorformandskaberne pålægges i censorbekendtgørelsen en række opgaver, som bl.a. er beskrevet i §6:

§ 6. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog § 12, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. § 12, stk. 3. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver.

Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem

1) indstille censorer til beskikkelse, jf. § 12, stk. 1,
2) rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. § 15, stk. 1, nr. 2,
3) afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. § 15, stk. 1, nr. 3,
4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og
5) i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer.