Aarhus Universitets segl

75 ECTS kandidatuddannelser

Hvad er en kandidatuddannelse på 75 ECTS?

Som følge af den politiske aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark (kandidatreformen) er det muligt at udbyde en kandidatuddannelse på 75 ECTS. Betingelserne i den politiske aftale er: 

  • Kandidatuddannelser på 75 ECTS kan tilrettelægges som en heltidsuddannelse med to semestre på hver 30 ECTS og en afsluttende opgave på 15 ECTS, der skrives hen over sommeren
  • Studerende på en kandidatuddannelse på 75 ECTS får en række nye efter- og videreuddannelsesmuligheder
  • Kandidatuddannelser på 75 ECTS indplaceres på samme niveau som kandidatuddannelser på 120 ECTS, dvs. niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelser.
  • I den afsluttende opgave på 15 ECTS er der fortsat krav om forskningsbasering

75 ECTS kandidatuddannelser er således afrundede og gradbærende uddannelser med en normeret studietid på 12 måneder. 

Hvordan kan AU oprette nye kandidatuddannelser på 75 ECTS?

Ansøgninger om nye kandidatuddannelser på 75 ECTS skal sendes til Styrelsen via ‘Den særlige godkendelsesprocedure’. Se krav til ansøgning og proces (og skabeloner herfor) i menuen til venstre.

I forbindelse med ansøgning om en ny kandidatuddannelse på 75 ECTS skal det beskrives, hvilket kvalitetssigte der arbejdes med, og hvordan dette afspejles i uddannelsen. Beskrivelserne skal redegøre for, hvordan det forhøjede taxameter, som følger de nye 75 ECTS-kandidatuddannelser, bidrager til mere kvalitet.

På AU rammesætter Kvalitetspolitikken kvalitetssigtet i uddannelserne, og beskrivelserne bør tage udgangspunkt i denne. Der på AU er udviklet et idékatalog til inspiration for arbejdet med kvalitetsløft.

Hvilke typer 75 ECTS kandidatuddannelser udbyder AU? 

Uddannelsesudvalget har godkendt et rammepapir, der fastlægger rammer og retning for 75 ECTS-kandidatuddannelser på AU. Rammepapiret med tilhørende bilag er tænkt som en hjælp til fagmiljøer, uddannelsesudvalg/-nævn og studienævn i forbindelse med udviklingen og tilrettelæggelsen af de nye 75 ECTS-kandidatuddannelser. 

75 ECTS-kandidatuddannelserne på AU kendetegnes ved en tydelig faglig profil og en høj studieintensitet, som forventes understøttet af takstforøgelsen.