Aarhus Universitets segl

Uddannelsesevaluering

Med afsæt i de overordnede formål for kvalitetsprocesserne gennemføres uddannelsesevaluering for alle uddannelser hvert 5. år, enten enkeltvis eller i grupper af relaterede uddannelser.

Uddannelsesevaluering adskiller sig fra årlig status ved at gå mere i dybden, ved at have et større omfang og større kreds af involverede, ved at indebære en mere grundig vurdering og ved i endnu højere grad end årlig status at anlægge et samfundsperspektiv på uddannelserne. 

NB: For nye uddannelser gennemføres uddannelsesevaluering efter første fulde gennemløb.

Proces for uddannelsesevaluering

Uddannelsesevalueringen er struktureret af tre elementer:

  • Data - Som forberedelse udarbejdes et datagrundlag, som evalueringen af uddannelsen tager udgangspunkt i.
  • Dialog - Kernen i processen er de centrale aktørers samtale om uddannelsens kvalitet.
  • Opfølgning - I forlængelse af dialogen omsættes drøftelserne til handlinger.

1. Data

Udgangspunktet for eftersynet af uddannelseskvalitet er kvantitative og kvalitative data. Der udarbejdes en datapakke i universitetets PowerBI for de(n) pågældende uddannelse(r) med status for de fælles indikatorer. Indikatorerne dækker følgende:

  • Frafald (kun ordinære uddannelser)
  • Studieprogression
  • Undervisningsaktivitet
  • Undervisningsevaluering
  • Studiemiljø
  • Forskningsdækning/videngrundlag
  • Studieintensitet (kun ordinære uddannelser)
  • Beskæftigelse/relevans

For hver indikator er fastsat grænseværdier for, hvornår indikatoren markeres som henholdsvis grøn, gul eller rød:

  • Grøn står for tilfredsstillende kvalitet
  • Gul står for behov for opmærksomhed og drøftelse af mulige tiltag
  • Rød er en kritisk værdi, der tilsiger, at det er nødvendigt at iværksætte konkrete tiltag for at forbedre de forhold på uddannelsen, der kan kontrolleres og ændres

Indikatorerne suppleres af bemandingsplaner med angivelse af sammenhæng mellem undervisning og forskerens fagområde samt redegørelse for ændringer i fagmiljøet. Der kan desuden suppleres med yderligere nøgletal såvel som andre relevante data f.eks. studieordninger eller supplerende undersøgelser. Endelig inddrages uddannelsens handleplan fra sidste årlige status.

Som grundlag for en uddannelsesevaluering udarbejdes en selvevalueringsrapport, der blandt andet forholder sig til systematisk data. Desuden udarbejder institutlederen en redegørelse, der har til formål at tydeliggøre sammenhæng mellem ledelses- og uddannelsesstreneng i uddannelseskvalitetsprocesserne qua deres ansvar i relation til forskningsbasering.

Redegørelsen indeholder:

  • En refleksion over indikatorer (Data: VIP-dækningsgrad af minimumstimetal og undervisningstimer samt VIP/DVIP for EVU) og øvrige relevante elementer, herunder oversigt over fagmiljøet videnaktiviteter for de erhvervs- og professionsbaserede samt udviklingsbaserede uddannelser.
  • En redegørelse for sammenhæng mellem forsknings- og undervisningsemner (Dokumentation: Bemandingsplaner med angivelse af sammenhæng mellem undervisning og forskerens fagområde samt kort samlet vurdering af uddannelsens tilknytning til relevant fagligt miljø udarbejdet af institutleder eller tilsvarende.)
  • Status såvel som fremtidsperspektiver for ændringer i medarbejdergruppen, herunder den fremtidige strategi for forksningsdækningen på uddannelsen og de øvrige videngrundlag samt planer i forhold til rekruttering (Dokumentation: Beskrivelse af ansættelser, personaleafgange og rekrutteringsplaner)

Involvering: Studieleder eller tilsvarende og Uddannelsesadministration

2. Dialog

Formålet med dialogen er at identificere indsatsområder ud fra et helhedsperspektiv på uddannelsen.

Til at understøtte både et fagligt og et samfundsperspektiv på uddannelsen inddrages som minimum to eksterne eksperter, der har til opgave at se kritisk på uddannelsen og derved udfordre ledere og medarbejdere.

Den ene eksterne ekspert skal være en faglig ekspert. For de forskningsbaserede uddannelser skal den faglige ekspert være på højeste internationale niveau med såvel forsknings- som uddannelsesmæssige kvalifikationer. For de erhvervs- og professionsbaserede samt udviklingsbaserede uddannelser skal den faglige ekspert have de rette viden- og uddannelsesmæssige kvalifikationer. Den anden ekspert skal være afta-gerrepræsentant, der kan bidrage til at anlægge et samfundsperspektiv.

Aftager- og censorperspektiv involveres desuden ved, at aftagerpanel og det relevante censorformandskab får mulighed for kommentering.

Involvering: Institutleder, Prodekan, Studieleder, Studienævn eller tilsvarende, Eksterne eksperter, Aftagerpanel, Censorformandskab, Uddannelsesadministration

3. Opfølgning

På baggrund af data og dialog udarbejdes der en handleplan for relevante handlinger, der følger op på uddannelsesevalueringen.

Handleplaner skal rumme tydelig angivelse af, hvad der ageres på, hvordan der ageres, af hvem og inden for hvilken tidsramme. Handleplanerne danner således grundlag for den uddannelsesnære opfølgning. Den, der har ansvar for et element i handleplanen, har samtidig ansvar for inddragelse af relevante aktører og organer med henblik på at skabe fælles forståelse og iværksættelse af aftalte handlinger og udviklingsinitiativer.

Dialogen på uddannelsesevalueringsmødet fastholdes i et skriftligt produkt, der kan bruges i forbindelse med den efterfølgende opfølgning.

Fakulteterne følger op på uddannelsesevalueringerne på tværs af fakultetets uddannelser og udarbejder en årlig uddannelsesrapport med tilhørende handleplan. Afslutningsvist udarbejdes der på basis af fakulteternes uddannelsesrapporter en årlig uddannelsesberetning med tilhørende handleplan på universitetsniveau.

Med udgangspunkt i universitetets fælles retningslinjer udmønter fakulteterne principperne og rammerne for uddannelsesvurdering lokalt i form af konkrete procedurebeskrivelser, der understøtter det fælles formål.

Involvering: Studienævn eller tilsvarende, Fakultetsledelse, Udvalget for Uddannelse, Universitetsledelsen og Bestyrelsen