Aarhus Universitets segl

Generelle bestemmelser om prøveformer

Her kan du læse mere om de generelle bestemmelser, du skal tage højde for, når du vælger prøveform og tilrettelægger prøven.


Eksamensforudsætninger

Eksamensforudsætninger (også kaldet indstillingsbetingelser eller forudsætningskrav) henviser til særlige objektive og målbare forhold, som den studerende skal have opfyldt før det første prøveforsøg.

Eksamensforudsætninger kan indsættes ved fageksamener og delprøver (eksamensbekendtgørelsen §7)

Eksamensforudsætninger kan være relevante, hvis rækkefølgen af aktiviteterne i hhv. eksamensforudsætninger og prøveform er vigtig fx i forhold til de studerendes sikkerhed, patienter, eksterne samarbejdspartnere eller praktiske forhold.

Man kan fx stille krav om, at de studerende skal have gennemført et kursus i laboratoriesikkerhed, før de deltager i en prøve med laboratorieforsøg. Eller at de skal have gennemført et patientkommunikationsforløb, inden de deltager i en stationseksamen, der omfatter patientkommunikation.

Hvis en prøve indeholder eksamensforudsætninger, skal man huske at:

  • De skal fremgå af studieordningen, så de studerende ved, hvilke krav de skal opfylde, før de kan gå til eksamen.
  • De skal være opfyldt og godkendt før den studerende første gang deltager i eksamen. Hvis de ikke er opfyldt, har den studerende brugt et prøveforsøg.
  • De ikke kan indgå i prøvens bedømmelsesgrundlag.
  • Studieordningen skal indeholde oplysning om, hvordan den studerende på anden vis kan opfylde eksamensforudsætningen, hvis vedkommende ikke har opfyldt de oprindelige forudsætninger fx pga. sygdom. I visse praktiske/kliniske kurser kan eksamensforudsætningen ikke opfyldes på anden vis, og den studerende skal derfor tage fagelementet igen på et senere semester.

Hvis man beslutter at anvende eksamensforudsætninger, er det vigtigt, at man fastlægger deres omfang, form, indhold og dokumentation. Det er med til at sikre en transparent og administrerbar tilrettelæggelse til gavn for såvel studerende, undervisere samt studieadministration.

Bedømmelsesformer

Eksamensbekendtgørelsen fastsætter, at prøver kan bedømmes som bestået/ikke-bestået eller efter 7-trinsskalaen (se forskellen på de enkelte karakterer i karakterskalabekendtgørelsen).

Prøver bedømt med bestået/ikke-bestået må maksimalt udgøre 1/3 af uddannelsens fagelementer opgjort i ECTS.

Derudover gælder følgende regler:

  • Afsluttende eksamener skal altid bedømmes efter 7-trinsskalaen.
  • Delprøver skal altid bedømmes efter 7-trinsskalaen.
  • Deltagelse som prøveform skal altid bedømmes bestået/Ikke-bestået
  • Fageksamen kan bedømmes både efter 7-trinsskalaen og med bestået/Ikke-bestået
  • Løbende prøver kan bedømmes både efter 7-trinsskalaen og med bestået/Ikke-bestået

Censur

Eksamensbekendtgørelsen (§10) skelner mellem:

  • Interne prøver, som bedømmes af én eller flere af universitetets undervisere.
  • Eksterne prøver, som bedømmes af én eller flere af universitetets undervisere (eksaminatorer) og mindst en censor, der er beskikket af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Minimum 1/3 af uddannelsens fagelementer opgjort i ECTS skal være bedømt med ekstern censur (§10 stk. 4).

Følgende rammer gælder:

  • Afsluttende eksamener afvikles som eksterne prøver
  • Fageksamen kan afvikles både som intern og ekstern prøve
  • Delprøver kan afvikles både som interne og eksterne prøver
  • Deltagelse som prøveform afvikles som intern prøve
  • Løbende prøver kan i følge bekendtgørelsen afvikles både som interne og eksterne prøver. Af praktiske hensyn anbefaler studieadministrationen at gennemføre løbende prøver med intern bedømmelse. 

Når man beslutter, om en prøve skal afvikles som ekstern eller intern prøve, skal man overveje følgende:

  • Er der tale om en særligt central prøve på uddannelsen?
  • Er der tale om en central prøve, hvor det er vigtigt at sikre en faglig kvalitetsstandard på nationalt niveau?
  • Er der tale om en central prøve, hvor det er vigtigt at sikre bredde i forhold til uddannelsen centrale områder?
  • Er der tale om en central prøve, hvor det er vigtigt at sikre et eksternt perspektiv?
  • Hvad giver mening økonomisk og praktisk?

Bemærk: Begrebet ”intern censur” er overleveret fra en tidligere bekendtgørelse. Der er ikke noget krav i bekendtgørelsen om interne medbedømmere – det afgør universitetet selv.

Individuel vs. gruppe

Flere prøveformer (mundtlig prøve, skriftlig prøve, praktisk prøve) kan tilrettelægges både som individuel prøve eller gruppeeksamen.

Når man beslutter om en prøve skal afvikles som gruppeeksamen eller individuel prøve, skal man overveje følgende:

  • En individuel prøve er velegnet til at bedømme den enkelte studerendes viden, færdighed eller kompetence uafhængigt af et gruppeprodukt eller samarbejdsrelaterede kompetencer.
  •  En mundtlig og praktisk gruppeprøve er velegnet til at bedømme de studerendes evne til at samarbejde og indgå i faglige drøftelser.

Gruppeprøven har den fordel, at der sker en fælles præsentation og drøftelse af projektet i sin helhed. For at sikre mulighed for den individuelle bedømmelse også ved en gruppeprøve er det som eksaminator vigtigt at overveje tilrettelæggelsen, så alle studerende får samme mulighed for at komme til orde.

De nærmere regler for en gruppeprøve skal fremgå af studieordningen, herunder gruppestørrelse, eksaminationstid og muligheden for at vælge individuel eksamination.

Hjemmeopgaver som gruppeprøve

Ved hjemmeopgaver udarbejdet i gruppe kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Det vil sige, at der skal ske en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer. Det kan man gøre ved enten at:

  1. Individualisere den skriftlige gruppebesvarelse, så de studerende tydeligt markerer, hvem der har skrevet hvad, eller
  2. Afholde en mundtlig prøve efter den skriftlige gruppebesvarelse – som individuel eller gruppebaseret mundtlig prøve.

Mundtlige prøver i grupper

Der er flere modeller for mundtlige prøver i grupper:

  1. De studerende starter med et gruppebaseret oplæg og bliver derefter eksamineret enkeltvis
  2. Gruppen af studerende eksamineres samtidig, og bedømmere er særligt opmærksomme på at kunne identificere de enkelte studerendes præstation

Et alternativ til gruppeprøver som udprøvning af de studerendes samarbejdskompetencer er, at de studerende forbereder sig gruppevist forud for eksamen, mens selve eksaminationen sker individuelt. Det kræver, at samarbejdskompetencer fra det forudgående samarbejde i gruppen dokumenteres og inddrages i prøven.

Reeksamen

Når prøveformen fastlægges til den ordinære prøve, er det nødvendigt også at fastlægge prøveformen til reeksamen.

Reeksamensformen kan være identisk med den ordinære prøve, og der kan også vælges en anden reeksamensform.

Vær særligt opmærksom på:

  • Ved deltagelse som prøveform skal der fastsættes en anden reeksamensform, da den studerende har ret til at aflægge eksamen i stedet, medmindre der er praktiske elementer i løbet af undervisningen.
  • Hvis der indsættes eksamensforudsætninger, kan den som udgangspunkt studerende ikke gå til reeksamen, før faget udbydes igen med undervisning. Studienævnet kan dog vælge at indsætte alternative eksamensforudsætninger for de studerende, der ikke opfylder eksamensforudsætningerne før første prøveforsøg.