Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser (se mere her) formulerer de studerendes læringsudbytte på uddannelsesniveau i tre overordnede kategorier; Viden, færdigheder og kompetencer. Læringsudbyttet skal angive, hvilken viden og hvilke færdigheder og kompetencer dimittenden vil have tilegnet sig som resultat af en læringsproces, hvor uddannelsens fagelementer er afsluttet med indfrielse af de angivne målbeskrivelser ved de afsluttende prøver.
Kompetenceprofilen skal konkretisere for aftagere af uddannelsens dimittender, hvad den studerende forventes at kunne efter endt uddannelse. Nedenstående afgrænser og opsummerer definitionen af de tre kategorier:
VidenAngiver viden om et emne, vidensniveauet og opnåede forståelse. Viden indebærer:
|
FærdighederAngiver, hvad den studerende kan gøre eller udføre. Færdigheder indebærer:
|
KompetencerAngiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller studiemæssig sammenhæng. Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og indebærer:
|
Faglige mål, også kaldet læringsmål eller kvalifikationsbeskrivelse, beskriver, hvilken viden, færdigheder og kompetencer, den studerende vil kunne tilegne sig ifm. fagelementet. Ligeledes danner de faglige mål også grundlag for fagets fageksamen. De faglige mål konstrueres på baggrund af fagets formål. De faglige mål vil altid være udtryk for et bevist valg og skal ikke nødvendigvis være dækkende for det samlede formål med faget. Ikke desto mindre er de faglige mål vigtige. Dels fordi de jf. eksamensbekendtgørelsen danner grundlag for den afsluttende bedømmelse, dels fordi de giver det mest tydelige indblik i, hvad den studerende skal gøre for at opfylde fagets formål. Endelig skaber klare faglige mål et solidt afsæt for peer feedback.
Det kan være relevant at sondre mellem de faglige mål for fagelementerne, og de kriterier, som er grundlaget for bedømmelse ved den pågældende fageksamen, også kaldet kriterier for vurdering efter eksamensbekendtgørelsen. Såfremt der er forskel på de faglige mål og målbeskrivelserne er det afgørende at redegøre for disse i studieordningen.
Ved udarbejdelsen af de faglige mål er det centralt at have for denne sondring for øje, da de gør det tydeligt for den studerende, underviser og eksaminator/censor), hvad der indgår i vurderingen af graden af målopfyldelse. Målbeskrivelserne er altså en slags målestok for vurderingen af i hvor høj grad den studerende lever op til de faglige mål. Herudover skaber de et solidt grundlag for kriteriebaseret formativ vurdering i løbet af faget.
Målbeskrivelserne skal altså beskrive, hvordan graden af målopfyldelse vurderes, altså hvad der tæller ved vurdering af graden af målopfyldelse af de faglige mål, og hvad der trækker op eller ned i bedømmelsen af præstationens kvalitet.
Eksempler på, hvad der typisk indgår i vurdering af graden af målopfyldelse, kan være:
De faglige mål kan formuleres med udgangspunkt i følgende fire anbefalinger:
1. Indfang de centrale kvalifikationer ift. fagets formål.Mange faglige mål og et højt deltaljeringsniveau sikrer ikke i sig selv udtømmende udprøvning og entydighed i grundlaget for bedømmelsen. De udvalgte målbeskrivelser bør vurderes kritisk ift., hvordan de forholder sig til fagets formål. Brug 6-8 faglige mål pr. fag. |
2. Overvej de faglige mål i forhold til viden, færdigheder og kompetencer.Det betyder ikke, at alle fag skal indeholde faglige mål inden for alle tre kategorier, men overvejelserne vil bidrage til, at spørgsmålet om alle tre kategorier diskuteres. Brug begrebsafklaringen for viden, færdigheder og kompetencer, som angivet under Kompetenceprofil for uddannelsen til at kende forskel på kategorierne og til at udarbejde de faglige mål korrekt. |
3. Opbyg de faglige mål og målbeskrivelserne med aktive verber, substantiver og kontekstbeskrivelse.
|
4. Tænk over fagets placering i studieforløbet.Sørg for at fagets placering i studieordningen matcher studieordningens helhed, den studerendes faglige forudsætninger samt omfanget af faget. Sørg ligeledes for en tydelig progression i taksonomiske niveauer på tværs af fag. Mangler du inspiration til at udforme de faglige mål, så kan du downloade et handout med en øvelse på 5 korte trin herunder. |
Udarbejdelse af de faglige mål og beskrivelsen af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer kan understøttes gennem taksonomisk klassificering. Taksonomier for læring kan anvendes til at sikre systematisk beskrivelse af stigende kompleksitet i de studerendes præstation og være en hjælp til at konkretisere målene. Afhængig af, hvad de studerende skal præstere, fx om faget skal fremme og udprøve den studerendes viden (kognition), handling (psykomotorik) eller holdning (affektion) og hvilker fagområder, der indgår i den pågældende uddannelse, kan man lade sig inspirere af forskellige taksonomier. Nedenfor gennemgås de mest gængse taksonomier til beskrivelse af de studerendes læring. Herudover CED udfolder taksonomierne og anden relevant information på AU Educate.
Blooms kognitive taksonomi beskriver den studerendes intellektuelle viden, mentale færdigheder og processer. Taksonomien kan bruges til at vurdere den studerendes vidensform inden for de 6 niveauer, som strækker sig fra den simple viden til den mere komplekse viden.
SOLO-taksonomien er en struktur for observeret læringsudbytte, der viser graden af kompleksitet i den studerendes forståelse af emnet.
Simpsons psykomotoriske taksonomi beskriver den studerendes fysiske færdigheder, og kan bruges til at bedømme det, der kan iagttages i handlingen hos den studerende. Taksonomien har seks niveauer, der illustrerer i hvilken grad den studerende udfører færdigheden, fra ikke at udføre den, til at have en automatiseret udførelse.
Krathwohls affektive taksonomi beskriver den studerendes udvikling i holdninger og følelser, der knytter sig til det, der skal læres. Taksonomien har 5 niveauer, der går fra en neutral reaktion til en stærkere og mere personligt engagement, hvorfor taksonomien kan bruges i holdningsmæssige sammenhænge, hvor den studerendes værdigrundlag og personlig værdiorienteret adfærd skal udprøves.
