Aarhus Universitets segl

Uddannelsesstruktur

Formål

Løbende udvikling af vores studieordninger og kurserne på vores uddannelser er en afgørende forudsætning for, at vi kan tilbyde uddannelser på allerhøjeste faglige niveau.

Derfor er arbejdet med studieordninger og kursusudvikling en central del af kvalitetsarbejdet på Technical Sciences.

Formålet med arbejdet er blandt andet at skabe velstrukturerede uddannelser, der understøtter de studerendes læring og mulighed for at gennemføre uddannelsen. 

Studieordning

Alle studieordninger udarbejdes jf. kravene i de relevante og aktuelle bekendtgørelser og beskriver således hvordan en uddannelse er sammensat af obligatoriske elementer, valgfrie elementer, lokale krav om støttekurser, retninger, specialiseringer, valgfagspakker etc. Den enkelte studieordning udgøres af et juridiske dokument (studieordningsrammen) og de tilhørende kursusbeskrivelser.

Alle studieordninger udarbejdes i en skabelon, som sikrer, at alle bekendtgørelsesfastsatte krav beskrivelse, og at strukturen opfylder krav til den digitale visning på AU og samspil mellem studieadministrative systemer.

 Alle nye studieordninger godkendes i det relevante studienævn. Studienævnet godkender, at ordningen overholder de bekendtgørelsesfastsatte krav, samt de evt. lokalt aftale rammer for f.eks. retninger, specialiseringer, valgfrie kurser etc.

Hvert studienævn kan fastsætte rammer og terminologi for de uddannelser, som hører under nævnet, og dermed kan der være variation i begreber som linje, retning, specialisering, valgfagspakker etc.

Studieordninger kan revideres fælles og på tværs af alle uddannelser under et eller flere studienævn i forbindelse med beslutninger om større strukturelle ændringer – f.eks. overgang fra kvarterstruktur til semesterstruktur.

Studieordningen bærer uddannelsens titel samt det årstal, som markerer ordningens igangsættelse.  En studieordnings rammedel kan være gældende i flere år, uanset at der foretages ændringer i kursusudbuddet, som hører under ordningen.

Visse ændringer vil dog altid kræve en ny studieordning:

  • ændringer i det obligatoriske program i form af nye kurser – et kursus tæller også som nyt kursus, hvis der ændres i titel, ECTS eller ejerforhold.
  • ændringer i struktur og rækkefølge af kurser

Visse ændringer kan foretages inden for en gældende ordning:

  • nye valgfrie kurser kan godkendes og udbydes
  • ændringer til allerede godkendte obligatoriske eller valgfrie kurser (f.eks. underviser, lærebøger, timetal, sproglige tilretninger af læringsmål, hjælpemidler til eksamen)

Hertil kommer, at udefrakommende krav – nye bekendtgørelser - kan medføre udarbejdelse af nye studieordninger.

Sådan er vores proces

Studieordningens rammebeskrivelse godkendes en gang årligt og kursuskataloget to gange årligt, umiddelbart inden kursustilmeldingerne finder sted.

  • Studienævnet indkalder udkast til kursusbeskrivelser og evt. studieordningsændringer
  • Studieordninger og kursuskatalog drøftes i uddannelsesudvalgene
  • Ved større ændringer involverer uddannelsesudvalget institutledelsen, VIP, studerende og aftagerpanel. Formanden for uddannelsesudvalget er ansvarlig for, at dette sker.
  • Formanden for uddannelsesudvalget sender gennemarbejdede forslag til studienævnet.
  • Studienævnet behandler udkast i tæt dialog med det relevante uddannelsesudvalg.
  • Studienævnet sender udkast til endelig godkendelse ved dekanen
  • Dekanen godkender studieordninger
  • Godkendte studieordninger offentliggøres på AUs hjemmeside og træder sædvanligvis i kraft pr. 1.9.
  • Godkendte kursusbeskrivelser publiceres af studieadministrationen i AU’s kursuskatalog

Studienævnene har fast rammer for, hvornår en ændring skal godkendes i studienævn og hvornår godkendelse kan finde sted i uddannelsesudvalget. Disse rammer, vejledninger til processer og skabeloner til kursusbeskrivelser ligger på Medarbejdersiderne (se link til Proces for lndring af kurser og studieordninger)

Opfølgning

Der sker løbende opfølgning på studieordningens og kursernes kvalitet via

  • Studieledertal, årgangsstatistik og andre data vedr. de studerendes gennemførsel.
  • Undervisningsevaluering
  • Årlig status og uddannelsesevaluering

Primære aktører er kursusansvarlige, uddannelsesansvarlige, studieledere, studienævn, prodekan og dekan. Dekanen har det øverste ansvar for uddannelsernes kvalitet.

Processer vedrørende kursusudbud håndteres digitalt.

Den løbende kvalitetssikring af uddannelserne i forhold til uddannelsens struktur og kursusudbud vil typisk starte i det lokale uddannelsesudvalg under ledelse af den uddannelsesansvarlige (hvor de studerende og studenterstudievejledningen er repræsenterede) på baggrund af bl.a. løbende kvalitetsdrøftelser i uddannelsesledelsen, de løbende undervisningsevalueringer, årlig status, uddannelsesevalueringer, møder med aftagerpaneler, censorrapporter, semesterdrøftelser, møder med studerede på årgange og tilsvarende, samt i forbindelse med at nye undervisere kommer til.

Kursusbeskrivelser uddannelser baseres på SOLO-taksonomi. Kursets undervisningsmetoder, læringsmål og eksamensform skal være sammenhængende (alignment), således at kursets undervisningsmetoder giver studerende mulighed for at opfylde læringsmålene, som udprøves ved eksamen. Alle kurser skal medvirke til at opfylde kvalifikationsrammen for uddannelsen.