Aarhus Universitets segl

Workshop

Ansøgningstyper

Nye uddannelser og udbud, sammenlægning, særskilte moduler

Bemærk at beskrivelsen primært tager udgangspunkt i ansøgning om nye uddannelser og udbud, men at metoden også kan anvendes til andre ansøgningstyper. Ansøgning om nye uddannelser og udbud har de mest omfangsrige dokumentationsbehov. Derfor skal metodens anvendelse ses i forhold til dokumentationskravene til de enkelte ansøgningstyper og tilhørende vejledninger. Der er listet eksempler fra forskellige ansøgningstyper i den udstrækning, at metoden er anvendt i konkrete AU ansøgninger.      

Formål

Præsentation af uddannelsen/modulet til relevante aftagere og interessenter med mulighed for drøftelse af forskellige aspekter af uddannelsen/modulet og aftagerbehov. Involvering af aftagere/interessenter. Opbygge netværk med henblik på senere samarbejde omkring projekter, praktik og lignende.                         

Målgruppe

Bredt udsnit af relevante aftagere/interessenter. Alternativt som del af aftagerpanel/aftagerforummøde.                   

Hvordan

Præsentation af uddannelse/modul fra fagmiljøet. Drøftelse af forskellige temaer, som interessenterne har viden om og som kan bruges i uddannelsesudviklingen. Fx kompetencekrav til forskellige erhvervssigter og relevante projekter/praktikforløb.

Referat fra workshoppen kan dokumentere interessenternes behovstilkendegivelser, hvis workshoppen samtidig fungerer som aftagerhøring. Referatet bør sendes ud til deltagerene, som dermed kan blive bedt om at bekræfte konklusionerne og måske samtidig bekræfte behovet helt kort igen.           

Hvornår           

Kan bruges i forskellige faser i processen - også evt. som endelig aftagerhøring (se ovenfor om referat).

Fordele

Muligheder for drøftelser og input aftagere imellem.

Aktiv involvering af aftagere i uddannelsen, som kan føre til mere forpligtende samarbejde sidenhen.

Ulemper

Kræver en særlig opmærksomhed på, hvordan input fastholdes, og hvilket output man dermed får af workshoppen.

Kræver tid til, at der er en skitse, man kan præsentere, og som samtidig er åben for forhandling.

Kræver en større koordineringsindsats for at få flest mulig relevante deltagere