Aarhus Universitets segl

Kvantitativ aftagerhøring/spørgeskema

Ansøgningstyper

Nye uddannelser og udbud, særskilte moduler

Bemærk at beskrivelsen primært tager udgangspunkt i ansøgning om nye uddannelser og udbud, men at metoden også kan anvendes til andre ansøgningstyper. Ansøgning om nye uddannelser og udbud har de mest omfangsrige dokumentationsbehov. Derfor skal metodens anvendelse ses i forhold til dokumentationskravene til de enkelte ansøgningstyper og tilhørende vejledninger. Der er listet eksempler fra forskellige ansøgningstyper i den udstrækning, at metoden er anvendt i konkrete AU ansøgninger.      

Formål

Dokumentere aftagerbehovet kvantitativt på den næsten færdig udviklede uddannelse                            

Målgruppe

Bredt udsnit af relevante aftagere, der dækker de forskellige beskæftigelsesområder for de færdige dimittender. Kan evt. også bruges som høring af censorformandsskabet.                

Hvordan

Telefoninterviews/E-survey med de mest centrale spørgsmål omkring behovet for uddannelsen med lukkede svarkategorier. Suppler evt. med åbent spørgsmål med mulighed for input.

Aftager skal svare på behovet ift. beslægtede uddannelser, og det er derfor en god ide at medsende en kort beskrivelse af uddannelsen samt link til konkrete beslægtede uddannelser.                     

Hvornår           

Efter kompetenceprofilen og strukturen i uddannelsen er fastlagt - så sent som muligt for at dokumentere aktuelt behov.

Man kan også lave en spørgeskemaundersøgelse tidligere i processen, hvis man ønsker en bred afdækning af behovet i forbindelse med udvikling af uddannelsen. Men i så fald anbefales det at gentage processen, hvis der er gået lang tid med udvikling (fx 1 år) og/eller hvis der er foretaget større ændringer.

Fordele

Kvantificerbar dokumentation til ansøgning. Kan bruges direkte til at dokumentere underbygget skøn. Når bredt ud til mange aftagere. Der er mulighed for at indhente uddybende input via åbne spørgsmål. 

Ulemper

Egner sig ikke til dialogfasen.