Aarhus Universitets segl

Uddannelsesstruktur

Formål

Løbende udvikling af vores studieordninger og kurserne på vores uddannelser er en afgørende forudsætning for, at vi kan tilbyde uddannelser på allerhøjeste faglige niveau.

Derfor er arbejdet med studieordninger og kursusudvikling en central del af kvalitetsarbejdet på Health.

Formålet med arbejdet er blandt andet at skabe velstrukturerede uddannelser, der understøtter de studerendes læring og mulighed for at gennemføre uddannelsen. 

Betydning for dig på Health

Studerende

Som studerende spiller du både direkte og indirekte en vigtig rolle i revisionen af studieordninger og kurser.

Direkte fx gennem repræsentation i studienævn og projektgrupper og indirekte via undervisningsevalueringer og semesterrepræsentation. Du kan læse mere om arbejdet med undervisningsevaluering her.

Underviser og kursusansvarlig

Som underviser eller kursusansvarlig spiller du en væsentlig rolle i udvikling og beskrivelse af kurser i en ny studieordning. Her er fokus på læringsmål, studieaktiviteter og prøveform samt at skabe sammenhæng mellem arbejdsindsats og kursets ECTS-vægt.

Som underviser eller kursusansvarlig har du to gange om året mulighed for at justere indholdet af kursuskataloget inden for rammen af studieordningen. Kursuskataloget indeholder den specifikke information om et aktuelt kursusudbud. Du er altså med til at holde kursusbeskrivelserne opdaterede og retvisende. 

Studienævn og studieledere

Det er studienævnets opgave at komme med forslag til nye studieordninger og forslag til ændringer af eksisterende studieordninger. Det er dekanen, der godkender en ny studieordning.

Studienævnet kan i bestemte situationer revidere en allerede godkendt studieordning, uden at der skal laves en helt ny studieordning. En studieordningsændring eller -ændringer i kurser kan bl.a. være begrundet i faglige ønsker eller opmærksomhedspunkter fundet gennem det systematiske kvalitetssikringsarbejde, fx undervisningsevalueringer, feedback fra studienævn og andet uddannelsesdata.

Studienævn og studieleder kan bl.a. følge med i de studerendes gennemsnitlige ECTS-optjening pr. semester. Data kan give en indikation på om studieordningen er struktureret på en hensigtsmåde eller om  bestemte semestre eller kurser systematisk forsinker de studerende.

Institutledere og viceinstitutledere for uddannelse 

Det er institutledelsen og dekanatet der har kompetencen til at træffe strategiske og ressourcemæssige beslutninger på området. 

Sådan er vores processer 

Design og re-design af kurser vha. studieaktivitetsmodellen

Når vi planlægger et kursus er studieaktivitetsmodellen et vigtigt redskab. Modellen skaber klarhed over, hvordan de forskellige studieaktiviteter er tænkt sammen inden for kursets afsatte ECTS. Modellen bidrager desuden til en forventningsafstemning med de studerende, og til at sikre en stabil arbejdsbelastning på det enkelte kursus og semester og på tværs af uddannelsen som helhed. 

Studieaktivitetsmodellen er en del af et større inspirationskatalog, som vi bruger, når vi designer og re-designer kurser på Health

Sammenhæng mellem kompetenceprofil, læringsmål, studieaktiviteter og eksamensform

Når vi designer kurser er vi opmærksomme på at sikre sammenhæng (alignment) mellem kursets læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Når vi udvikle nye studieordninger sørger vi altid for at lave en mapping af læringsmål mod uddannelsens kompetenceprofil, og en mapping af kompetenceprofilen mod kvalifikationsrammen for uddannelsen, for at sikre uddannelsens faglige niveau og sammenhæng. 

Når vi designer kurser er vi også opmærksomme på, at der er sammenhæng mellem læringmål, studieaktiviteter og eksamen. Dvs. at undervisningsaktiviteterne skal understøtte læringsmålene og skal give de studerende mulighed for at øve det, der udprøves til eksamen. Har undervisningen fx været casebaseret, vil det være naturligt, at eksamen også er det.

AU Educate kan du læse mere om alignment mellem mål, aktiviteter og eksamen. 

Udvikling af nye studieordninger

Når vi reviderer studieordninger på Health, følger vi normalt en fast praksis. Den praksis kan man dele op i disse steps:

  • grundlag for revisionen
  • planlægning og organisering af arbejdet
  • uddannelsesudvikling
  • kursus- og prøveudvikling
  • godkendelse af studieordning, indfasning og overgangordning
  • kommunikation om revideret studieordning til relevante målgrupper (obs nyt punkt)
  • faglig og administrativ implementering
  • monitorering og opfølgning

Motivationen for at lave en studieordningsrevision er ofte et ønske om:

  • at adressere en længerevarende strukturel problematik
  • at imødekomme et vedvarende ønske om strategisk tilpasning af uddannelsen.

Ønsket kan være opstået i fagmiljøet, uddannelsesledelsen eller gennem dialog med uddannelsens aftagere, censorkorps, brancheforeninger eller andre eksterne aktører.  

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du spørgsmål til arbejdet med studieordninger og kursuskatalog så kontakt Eline Skjøttgaard Lorentzen (esl@au.dk) i Health Studier.