Den årlige status gennemføres på alle uddannelser på Arts. Arbejdet med den årlige status er forankret i uddannelsesnævnene, hvor nævnenes medlemmer drøfter de enkelte uddannelser med afsæt i dels deres indgående viden om uddannelserne og dels eksisterende ledelsesdata.
Den årlige status er systematiseret efter de fire delpolitikker, som Aarhus Universitets kvalitetspolitik for uddannelsesområdet er opdelt i:
Den årlige status på fakultetets uddannelser baserer sig på både kvalitative og kvantitative data. Der udarbejdes en datapakke i universitetets PowerBI for uddannelserne med status for de fælles indikatorer, der dækker følgende:
For hver indikator er fastsat grænseværdier for, hvornår indikatoren markeres henholdsvis grøn (tilfredsstillende), gul (behov for opmærksomhed) eller rød (kritisk værdi hvortil der skal iværksættes konkrete tiltag).
Indikatorerne suppleres af bemandingsplaner med angivelse af sammenhæng mellem undervisning og forskerens fagområde og kan desuden suppleres med yderligere relevante nøgletal såvel som andre relevante data f.eks. studieordninger og supplerende undersøgelser. Derudover inddrages uddannelsens handleplan fra sidste status.
Uddannelsesnævnet er det primære forum for den fagnære dialog omkring uddannelsernes udviklingspotentialer. Den fagnære dialog på statusmøderne giver mulighed for at sætte fokus på såvel enkeltelementer i den enkelte uddannelse som på hele uddannelsesforløb og på tværs af både fag og uddannelsesforløb.
Den fagnære dialog baseres dels på nævnets viden om og erfaringer med uddannelserne og dels på årets datamateriale vedrørende uddannelserne.
Afdelingsleder præsenterer datamaterialet for uddannelsesnævnets medlemmer. I præsentation er der særligt fokus på at runde kvalitetspolitikkens 4 delpolitikområder og relevant uddannelsesdata.
De studerende bidrager i den fagnære dialog med deres egne erfaringer og oplevelser fra deres studium, som kan kvalificere og supplere datamaterialet.
Underviserne bidrager ligeledes med viden og erfaringer fra det forgangne år inden for de relevante delpolitikområder fx undervisning og eksamen.
Outputtet af uddannelseskvalitetsprocesserne er en handleplan for hver enkelt uddannelse, og disse danner grundlag for uddannelsernes udvikling og opfølgning det næste år
Uddannelsesnævnets drøftelser peger på, hvilke handlinger der set fra deres perspektiv skal indføres i de årlige handleplaner for uddannelserne. Afdelingsleder udarbejder et udkast til handleplanerne og for at understøtte den løbende opfølgning på handlinger gives ansvaret for iværksættelse til den relevante funktion. Oftest vil den relevante funktion her være afdelingsleder og/eller fagkoordinator.
Et uddannelsesnævn indstiller handleplanerne til studienævnet. I studienævnets arbejde anlægges et tværgående blik på alle årets handleplaner. Studienævnets drøftelser understøtter en vidensudveksling og gensidig inspiration mellem uddannelsesnævnene. Studienævnet kan vælge at dagsordenssætte særlige interessante emner til senere drøftelse. Efter dialogen i studienævnet indstilles handleplanerne til studieleders endelige godkendelse.
Afdelingsleder har sammen med uddannelsesnævnet ansvar for at sikre den løbende opfølgning på de udfordringer, der er blevet identificeret i den fagnære dialog og fastsat i handleplanerne. Beskrevne handlinger, der har ansvar for inddragelse af relevante aktører og organer med henblik på fælles forståelse og iværksættelse af aftalte handlinger og udviklingsinitiativer.
Handleplaner for afdelingernes uddannelser er outputtet af processen omkring årlig status. På Arts anvender vi en skabelon, som fagmiljøerne indfører en status på igangsatte og afsluttede handlinger i det øverste felt og de nye handlinger for dette kvalitetsprocesår. Skabelonen findes her.
På Arts er der en række uddannelser, hvor der ikke er tilgængelige kvantitative data, der kan danne afsæt for en dialog i uddannelsesnævn og studienævn om uddannelsens kvalitet.
Denne samtaleguide er udviklet med henblik på at sikre, at også uddannelser med få studerende kommer rundt om de centrale dele af AU’s kvalitetspraksis, og at de faglige miljøer får talt om både uddannelsens styrkeområder, udfordringer og udviklingspotentialer.
Delpolitik 1 Den gode studiestart (Indikator 1, 2, 5a og 5b):
Delpolitik 2 Fagligt stærke og sammenhængende uddannelser (Indikator 2, 3, 4, 6c, 7 og bemandingsplaner):
Delpolitik 3 Motiverende studie- og læringsmiljøer (indikator 3, 4, 5a og 5b, samt 7):
Delpolitik 4 Stærke kandidater med relevante kompetencer (indikator 8):
