På Arts arbejder vi med at udarbejde langtidsholdbare studieordninger af høj kvalitet. I 2016 blev der gennemført et uddannelseseftersyn på Arts. Resultatet blev indførelsen af en række grundlæggende principper, som er med til at sikre, at fakulteters ressourcer bruges bedst muligt i udviklingen af uddannelserne. Dette bl.a. ved at indføre princippet om, at studieordninger først kan ændres efter et fuldt gennemløb.
I studieordningsarbejdet er der fokus på sammenhæng og progression i uddannelsen både i forhold til den faglige sammenhæng mellem fagene og i forhold til de studerendes mulighed for gennemførsel af uddannelsen. Sidst nævnte arbejdes der især med i forhold til at sikre variation af prøveformer.
I studieordninger arbejdes der med at sikre alignment mellem kvalifikationsrammen, kompetenceprofil og fagenes faglige mål. Samtidig med at der arbejdes med alignment inden for de enkelte fag, i forhold til sammenhæng mellem formål, faglige mål, undervisningsaktiviteter og prøveformer. Alignment mellem undervisning og eksamen er med til at sikre at de studerendes arbejdsbelastning svarer til fagets ECTS vægtning. Læs mere om alignment her
Studieordningsprocesserne er tilrettelagt på en sådan måde, at hele studieordningen inkl. alle fagbeskrivelser udarbejdes i én proces. Dette gør det muligt at gennemføre en kvalitetssikring af både ovenstående principper fra uddannelseseftersynet, opfylde krav fra bekendtgørelser samt retningslinjer på både universitets- og fakultetsniveau.
Langt de fleste fag er synlige i studieordningen og dermed er fagbeskrivelser i studieordning og kursuskatalog næsten identiske. I kursuskataloget er der tilføjet den/de konkrete undervisere samt det konkrete udbuds undervisningssprog. Hvis der i en studieordning indgår valgfag er dette tydeligt beskrevet i studieordningerne, og der vil være links til relevante sider i kursuskataloget, hvor de udbudte valgfag er beskrevet.
På Arts arbejder vi kontinuerligt med kvaliteten af studieordningerne gennem tilrettelagte processer, der sikrer mulighed for inddragelse af alle relevante parter.
Det konkrete udviklingsarbejde med studieordningernes indhold og struktur foregår oftest i nedsatte arbejdsgrupper med relevante faglige repræsentanter. Arbejdsgruppen understøttes administrativt i det faglige udviklingsarbejder ved bl.a. brug af skabeloner som er med til at sikre, at studieordningerne indeholder viden og information som alle brugere har brug for. Derudover sikres den juridiske lovmedholdelighed og ensretning på tværs af studieordninger på fakultetet.
En studieordningsrevisionsproces strækker sig ofte over 1-2 år, hvor der indgår faste rul i forhold til inddragelse af dekanat, institut, CED, aftagere, censorformandskab og fagkonsulent (hvor relevant). De studerende inddrages så vidt muligt i processen enten gennem uddannelsesnævn eller inddragelse i arbejdsgrupper. Studieordningen behandles og indstilles til godkendelse først i uddannelsesnævnet og efterfølgende i studienævnet inden dekanen endeligt godkender studieordningen.
