På Arts har vi fokus på, at studerende skal opleve sammenhæng mellem de forskellige læringsaktiviteter i faget og den eksamen, som undervisningen fører frem til. Desuden sikrer faste principper for tilrettelæggelsen af eksamen på tværs af Arts’ uddannelser, at studerende ved hvad de skal og hvornår.

Fagmiljøernes valg af prøveformer i studieordningerne relaterer sig til undervisningens form og indhold, samt mulighed for udprøvning af de faglige mål.

De praktiske rammer omkring eksamen

• Eksamensperiode: Når eksamensperioden begynder på Arts er al undervisning i hovedreglen afviklet. Det betyder, at studerende har ro til at fokusere på eksamen.
• Eksamensplaner: Når studerende starter på et nyt semester på Arts, har de god tid til at forberede sig på, hvordan deres eksamensperiode kommer til at forløbe: eksamensplaner med datoer for både ordinær eksamen og omprøve offentliggøres ca. 6 måneder før eksamensperioden starter. Det betyder, at studerende gives mulighed for at udnytte deres tid optimalt til eksamensforberedelse. Eksamensdatoerne fastlægges i samarbejde mellem afdelingsleder og administrationen. Der er fokus på at skabe en god, samlet eksamensplan på hvert studietrin. Fx afvikles skriftlige eksamener før mundtlige, så den enkelte studerende selv kan planlægge og prioritere sin forberedelsestid. Eksamensdatoer for omprøver på samme studietrin lægges med luft i mellem, så omprøveperioden også er realistisk for studerende, der skal til mere end én omprøve.
• Tilrettelæggelse af eksamen: Der er faste principper for, hvordan de forskellige prøveformer håndteres på tværs af uddannelserne på Arts. Portfolio-opgaverne bliver fx altid stillet af underviser i Brightspace, eksamensopgaver skal altid afleveres i Digital Eksamen kl. 14.00. Det skaber genkendelighed for studerende både fra semester til semester og hvis de går på tværs af uddannelser. Genkendeligheden bidrager til at sikre, at studerende ved hvor de skal finde vigtige informationer og møder deadlines.
• Udpegning af bedømmere: Afdelingsleder på den enkelte uddannelse udpeger interne bedømmere til den enkelte eksamen: en eksaminator og evt. en intern medbedømmer.
  De tre Studienævn fastlægger retningslinjer for inddragelse af medbedømmere, så det fx sikres at der altid er to bedømmere i lokalet ved en mundtlig eksamen og at ph.d.-studerende bedømmer sammen med erfarne kolleger.
  Eksterne censorer bliver udpeget af censorforpersonen, som sørger for at censor har de rette kompetencer til den enkelte eksamen og at der er variation fra år til år i hvem der udpeges.

Samarbejde med censorkorps omkring eksamen og udvikling af uddannelser

Censorerne har til opgave at sikre, at de studerende ved den enkelte prøve bedømmes ud fra anerkendte og tilgængelige kriterier, regler og procedurer. Censorkorpset har endvidere til opgave at sikre, at kriterierne anvendes konsistent på nationalt niveau på tværs af uddannelser, og at pege på udviklingsmuligheder i forhold til at højne uddannelsernes kvalitet.

Samarbejdet med censorformandskabet består bl.a. i en løbende dialog om udvikling af prøver og eksamener på uddannelsen, herunder drøftelse af censorformandsskabets årsberetning, der udarbejdes på baggrund af studieårets eksamensafvikling. Årsberetninger behandles i uddannelsesnævnene. Det er studielederes ansvar at bringe eventuelle udfordringer ved en prøveform eller et fag til behandling i uddannelsesnævn og studienævn. 

Studienævnet inddrager censorformandskabet i en høring i forbindelse med væsentlige ændringer i en studieordning eller i forbindelse med udvikling af nye uddannelser.

Censorportalen er et ressourcerum med relevant information og vejledninger til censorer og understøtter det løbende samarbejde mellem censorkorpsene og Arts.