Aarhus Universitets segl

Første studieår

En god studiestart er en relevant studiestart.

På Aarhus Universitet tilbydes nye studerende derfor en introduktion til deres uddannelse og universitetet, hvor succeskriteriet er en vellykket faglig og social integration.

Studiestarten er forankret på fakulteterne og båret af studerende, dette for at sikre den vigtige tætte tilknytning fagligheden.

Studiestarten tilrettelægges differentieret ift. de uddannelsesnære behov og de  4 overordnede målgrupper: Bachelor- og professionsuddannelser, kandidatuddannelser, deltidsuddannelser og internationale studerende.

Studiestarten på Aarhus Universitet tænkes som ét sammenhængende forløb fra studievalg over optag til afslutningen på 2. semester med et særligt intensivt forløb i forbindelse med studieintroen, dvs. de første uger omkring undervisningsstart.

Formålet med studiestarten er, at

  • sikre et reflekteret studievalg baseret på viden om uddannelsesmuligheder, konkrete uddannelsers indhold, faglige krav og forventninger
  • understøtte overgangen fra gymnasieskolen til universitetet
  • skabe de bedste betingelser for de studerendes trivsel og læring
  • de studerende oplever et tilhørsforhold til universitetet og får skabt en identitet som studerende
  • de studerende får etableret gode studiekompetencer og arbejdsvaner for derigennem at understøtte deres studieprogression
  • etablere faglige og sociale fællesskaber
  • alle studerende integreres fagligt og socialt på deres uddannelse