Aarhus Universitets segl

Studievejledning

Studievejledning– professionel understøttelse af de studerendes studieforløb

Vejledning og studieinformation på Aarhus BSS, i daglig tale studievejledningen, består af en afdelingsleder, fastansatte studie- og trivselsvejledere, studenterstudievejledere (studenteransatte deltidsvejledere), studentermedhjælpere samt studieformidlere.

Studievejledningen tilbyder vejledning til alle studerende og potentielle studerende og understøtter i overensstemmelse med principperne for Studievejledning på Aarhus Universitet:

  • at de (kommende) studerende træffer reflekterede valg af uddannelse baseret på viden om fagligt indhold, krav, studiemiljø, og karriereperspektiver
  • at de studerende gennem første studieår bliver socialt og fagligt integreret på uddannelserne
  • at de studerende træffer relevante og kvalificerede valg undervejs i studieforløbet
  • de studerendes studiemestrings- og handlingsevne, så den enkelte studerende kan håndtere de studiemæssige udfordringer på kvalificeret vis
  • at der skabes et velfungerende studiemiljø med trivsel i de faglige miljøer og på campus generelt
  • at viden om de studerendes handlemønstre deles med de faglige miljøer og dermed bidrager til at højne kvaliteten i uddannelserne
  • at det er nemt og overskueligt for potentielle og igangværende studerende at skabe sig et overblik over de enkelte uddannelsers job- og karrieremuligheder

Understøttelsen sker i et tæt samspil mellem Vejledning og studieinformation, Studieadministrationen på Aarhus BSS, AU Uddannelse, Dekanatet og de faglige miljøer og indbefatter indsatser som:

  • Planlægning og deltagelse i rekrutteringsarrangementer for potentielle studerende
  • Formidling af velkomst og vejledningstilbud i studiestarten samt opkvalificering af tutorindsats
  • Sikring af relevant og tilgængelig studieinformation via studieportaler, Brightspace og mails
  • Deling af viden og ledelsesinformation med de faglige miljøer om studerendes gennemførsel, trivsel og oplevede studiekompetencer
  • Kollektive og individuelle vejledningsaktiviteter til understøttelse af de studerendes trivsel, fastholdelse og gennemførsel
  • En fælles indgang til studieadministrationen på Aarhus BSS via Aarhus BSS Student Services

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du spørgsmål til studievejledningen på Aarhus BSS, eller har du brug for flere informationer om oplysningerne på denne side?

Så er du velkommen til at kontakte Studievejledningen på BSS