Aarhus Universitets segl

Årlig status

Formål

Formålet med de årlige statusmøder er at gøre status på uddannelsernes kvalitet, styrker og svagheder med henblik på at udvikle kvaliteten af uddannelserne. Der gøres status én gang i året i form af en dialog mellem de centrale aktører omkring uddannelsen (se mødedeltagere). Formålet med mødet er desuden at følge op på de handlinger og udviklingsaktiviteter, der har været iværksat siden seneste statusmøde eller uddannelsesevaluering.   

Statusmødet skal sikre, at der arbejdes med de områder af uddannelsen, hvor der er brug for forebyggende eller reaktive indsatser. Der ses på det aktuelle års indikatorværdier, men også på udviklingen over tid, således at der på mødet både identificeres konkrete og potentielle udfordringer og drøftes, hvordan disse kan henholdsvis forebygges eller mindskes fremadrettet. Det kan eksempelvis være at drøfte, hvordan kritiske undervisningsevalueringer forbedres, eller hvordan et højt frafald på første studieår forebygges. 

Proces

Vores proces omkring årlig status er bygget op omkring  Data - Dialog – Opfølgning.

Som forberedelse til det årlige statusmøde gør uddannelsesansvarlige status på sidste års handleplan og udarbejder i samarbejde med institutleder bemandingsplaner. I tillæg til årets kvalitetsindikatorer i PowerBI udgør dette tilsammen datagrundlaget for den årlige status. 1.april opdateres kvalitetsindikatorerne i PowerBI. 

Statusmødet er et dialogmøde mellem studieleder, institutleder, uddannelsesansvarlige samt studerende og undervisere i uddannelsesudvalget. Dagsorden indeholder følgende faste punkter: 

  • Status på sidste års handleplan
  • Gennemgang og fælles drøftelse af uddannelserne med udgangspunkt i kvalitetspolitikkens fire delområder    
  • Udformning af konkrete handleplaner for det kommende år

Der udarbejdes en skriftlig opsamling fra mødet, som alle mødedeltagere godkender. Den skriftlige opsamling indeholder referat fra statusmødet og handleplan for det kommende år

I Model for årlig status kan du læse om processen før, under og efter statusmødet.

Mødedeltagere

Til statusmødet deltager:

  • Studieleder (mødeleder) 
  • Institutleder 
  • Uddannelsesansvarlige 
  • Studerende og undervisere i uddannelsesudvalget 
  • Studenterstudievejleder eller faglig vejleder
  • Uddannelseskoordinator (referent) 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til fakultetets kvalitetsprocesser, eller har du brug for flere informationer om oplysningerne på denne side, er du velkommen til at kontakte Lea Nissen.

Værktøjer

Kom i PowerBI

I denne vejledning kan du se hvordan du kommer i PowerBI for at se kvalitetsindikatorerne.

Se kvalitetsindikatorerne

I denne vejledning er der en gennemgang af hvorda du finder frem til kvalitetsindikatorerne i Datapakken i PowerBI.