På Natural Sciences har vi fagligt dybe uddannelser, hvorigennem de studerende erhverver sig viden og kompetencer, der matcher samfundets behov. For at sikre, at uddannelserne til stadighed har den rette samfundsrelevans, er der på hvert institut og centre, der udbyder kandidatuddannelser, nedsat et aftagerpanel. Aftagerpanelernes primære opgave er at rådgive og være dialogpartner for uddannelsernes uddannelsesudvalg ifm. uddannelsesudvikling.
Samarbejdet med aftagerpanelerne skal medvirke til, at uddannelserne er samfundsrelevante og at uddannelsernes kompetenceprofiler afspejler arbejdsmarkedets aktuelle og fremtidige behov.
Institutterne er forpligtet på at udfærdige et referat af møder med aftagerpanelerne. Referatet distribueres til aftagerpanelets medlemmer og institutlederen. Endvidere distribueres referatet til studieleder og studienævn, der skal sikre at aftagerpanelernes anbefalinger inddragelse i nævnets arbejde. Afslutningsvis skal referatet distribueres til prodekanen for uddannelse, der sikrer, at aftagerpanelers anbefalinger indgår i fakultetets strategiske arbejde.
Aftagerpanelerne vil endvidere blive inddraget som rådgivningspartnere i forbindelse med akkreditering og evaluering af uddannelserne, samt ved etablering af nye uddannelser inden for eller i tilknytning til det enkelte panels fagområde. I forbindelse med de 5-årige uddannelsesevalueringer skal formanden for aftagerpanelet skriftligt kommentere på selvevalueringsrapporten (evt. link til hovedside – kvalitetsprocesser à underside uddannelsesevalueringer).
For en uddybende beskrivelse af aftagerpanelernes formål og virke, henvises der til aftagerpanelernes kommissorium.
Natural Sciences' Advisory Board har til opgave at rådgive dekanatet om strategi, visioner og faglige anliggender inden for forskning, samarbejde, uddannelse og talentudvikling. Advisory Board beskæftiger sig med fakultetets udbud og udvikling af uddannelser og bidrager dermed med vigtige indsigter og bl.a. behov hos potentielle aftagere, samt uddannelserne indhold og fagområder.
Advisory Board består af eksterne medlemmer fra ind- og udland, der repræsenterer centrale aftagere af fakultetets kandidater og akademiske forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Advisory Board mødes én gang årligt og dekanat har til opgave at følge op på boardets anbefalinger.