Aarhus Universitets segl

Udbud af uddannelser og studiepladser

Hvert efterår fastsætter dekanatet rammerne for det kommende års optagelse på alle fakultetets uddannelser. Beslutningen træffes i samråd med fakultetsledelsen og studienævnene. Det drejer sig om fastlæggelse af: 

  • Optagelsestal og evt. adgangsbegrænsning 

  • Fordeling mellem kvote 1 og kvote 2 på bacheloruddannelser 

  • Faglige adgangskrav – udover de områdespecifikke adgangskrav for de naturvidenskabelige uddannelser, som er fastsat i adgangsbekendtgørelsen 

  • Faglige udvælgelseskriterier på kandidatuddannelser med adgangsbegrænsning. 

  • Evt. stop for optagelse på bestemte uddannelser 

  • Optagelsestal for bacheloruddannelserne kan justeres op eller ned når ansøgningstallene foreligger efter 5. juli. Der justeres i samråd med studieleder og institut, baseret på efterspørgsel, kapacitet mv.. 

For kandidatuddannelser fastlægges de faglige adgangskrav af studienævnet (anført i studieordningen). Udmøntning af dimensionering og evt. stop for optagelse af kandidatuddannelser varetages af dekanatet i samråd med de berørte institutter. 

Grundlag

Grundlaget for beslutningerne er: 

  • Beskæftigelsessituationen for dimittenderne 

  • Kapacitet (fysiske rammer, underviserkapacitet) 

  • Nøgletal vedr. optagelse og studieforløb. Se årshjul for nøgletal.  

  • Ministeriets retningslinjer for dimensionering 

Nøgletallene vedr. optagelse drøftes i følgende fora: 

  • I fakultetsledelsen med henblik på at vurdere situationen ift. økonomi, planlægning, behov for politiske tiltag, behov for rekrutteringsmæssige tiltag, dimensionering. 

  • I studienævnene med henblik på at vurdere tendenser og drøfte fremtidig rekruttering. 

  • I uddannelsesudvalgene med henblik på at planlægge modtagelsen ift. lokaler, undervisere, pædagogik og forberedelse af evt. rekrutteringstiltag. 

  • Ved de årlige dialogmøder og de femårige evalueringer.  

Ansøgninger

Alle ansøgere, både i kvote 1 og kvote 2, skal opfylde de gældende adgangskrav til faget: Bestået en adgangsgivende eksamen og opfylde de specifikke adgangskrav til uddannelsen.  

Ved Natural Sciences er der desuden et karakterkrav på mindst 6,0 i kvote 1, hvilket vil sige at mindst 6,0 i gennemsnit i den adgangsgivende eksamen og mindst 6,0 i Matematik A. Hvis ansøger ikke opfylder karakterkravene i kvote 1, skal der søges om optagelse i kvote 2 senest 15. marts kl. 12.  

Kvote 2 ansøgere vurderes ud fra et gennemsnit af særligt relevante kvote 2 fag samt resultatet af en adgangsprøve der gennemføres i marts. I forlængelse af adgangsprøven afholder alle institutter et fagnært program for kvote 2-ansøgere, som giver ansøgerne en større indsigt i den uddannelse, de har søgt ind på. Ansøgerne skal deltage i både adgangsprøve og det fagnære program for at få deres ansøgning vurderet.

Optagelse

Selve optagelsen på bachelor- og kandidatuddannelser varetages af Aarhus Universitets fælles studieadministration.   

Den faglige vejledning og evt. faglig vurdering af ansøgere i forbindelse med optagelse varetages af studieadministrationen i samarbejde med de uddannelsesansvarlige. De internationalt ansvarlige på Natural Sciences forestår faglig vurdering af ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag (exchange). 

Prodekanen for uddannelse tildeler friplads og tuition fee waivers til et antal full degree studerende.