Aarhus Universitets segl

Første studieår

På Natural Sciences er der et inkluderende og trygt studiemiljø, herunder også studiestarten, for alle vores studerende, fagligt såvel som socialt. På denne side kan du først og fremmest læse om fakultetets faglige tilgang til de nye studerendes første studieår, og hvilke tiltag, der konkret gøres inden og i løbet af første studieår.

Inden studiestart

På vores uddannelser understøtter vi overgangen fra elev til studerende allerede inden studiestart med AUs introduktionskursus Study@AU, der giver indblik og erfaring med AUs studiesystemer, samt et tilbud om brush-up kursus i matematik, afholdt af Institut for Matematik, for de studerende, der vurderes at have behov.

Inden studiestarten tilstræbes det derved, at de nye bachelorstuderende får både indblik i forskellige aspekter af livet som ny studerende – IT-systemer, forventninger/ansvar, studiets opbygning, hvor de kan få hjælp og vejledning, og derudover, at de har bedre matematik-faglige forudsætninger for deres første studieår.

I løbet af første studieår

Aarhus Universitets Centre for Educational Development (CED) er tilknyttet fakultetet for at assistere undervisere i udvikling ifm. konkrete kurser, men har også generel information og vejledning om, hvordan førsteårskurser planlægges og udføres. Find mere information på Første studieår
CED står dog også til rådighed ift. støtte og vejledning til planlægning og udførelse af kurser, der ikke ligger i første studieår.

Fagmiljøerne er vigtige i de studerendes transformation fra elev til studerende, og derfor har vi på Natural Sciences fokus på SMART-modellen (Struktur, Mestring, Aktivitet, Relation, Transformation). Se eksempler fra undervisningen nedenfor.

Vi understøtter også de studerendes transformation fra elev til studerende gennem

  • tilbud om vejledning fra Studievejledningen, hvor studerende kan tale med en fag-faglig studenterstudievejleder.
  • opfordring til studerende om at bruge deres studiegrupper, undervisere, instruktorer og uddannelsesansvarlige, når der opstår spørgsmål, undren eller større udfordringer.
  • oplæring i studieteknikker og information om AU Studypedia.

Fastholdelse af studerende

Fastholdelsesinitiativer på tværs af fakultetet drøftes og videndeles i Fastholdelsesforum, hvor alle institutter er repræsenteret, sammen med en studenterstudievejleder og en repræsentant fra Nat-Tech Vejledning og Studieinformation. Forummets hovedopgaver er:

  • Indsamle og gennemgå institutternes indsatser i relation til at mindske frafald.
  • At identificere hvilke indsatser, der skal være tværgående og hvilke der skal implementeres lokalt på institutniveau.
  • At sikre koordinering med centrale AU indsatser i regi af Uddannelsesudvalget
  • At opstille mål og procesplan for fælles koordinerede indsatser på fakultetsniveau
  • At indhente og dele relevant viden på området

Se kommissorie for NAT Fastholdelsesforum.

På Natural Sciences tilbyder man på de fleste uddannelser mentorordninger, hvor ældre studerende er mentorer for førsteårsstuderende. Ved de fleste ordninger dækker mentorerne større grupper af studerende.

Formålet med mentorordningerne er, at man som førsteårsstuderende har et trygt forum, hvor man kan dele sine tanker, sin tvivl og eventuelle udfordringer med ligesindede. Mentorerne faciliterer en dialog om, hvordan man håndterer studiemæssige temaer og dilemmaer og fungerer som rollemodeller gennem støtte og sparring på det at være studerende.

Mentorerne ansættes på institutterne, som står for den daglige koordinering og ledelse af dem. Vejledning og Studieinformation klæder mentorerne på med et kursus, som giver dem en forståelse af, hvad det vil sige at være mentor samt værktøjer til at kunne facilitere udbytterige dialoger med de studerende. 

Gode historier

SMART-eksempler

Struktur

  • Ugesedler bruges på de fleste (førsteårs)kurser.
  • Strukturerede samtaler med uddannelsesansvarlige inden valg af valgfrie kurser og planlægning af kandidatuddannelsen
  • 2 uddannelser har været med og haft gode erfaringer med studiefaglige reflektionsrum

Mestring

  • Mange kurser har afleveringsopgaver i løbet af semestret.
  • Lektiecaféer.
  • En del har eksplicit tydelig eksamensforberedelse (forventningsafstemning) og ved behov reeksamensworkshops.

Aktivering

  • Centralt for NATs uddannelser er laboratorieøvelser hvor man får prøvet teori i praksis
  • Centralt for NATs uddannelser er teoretiske øvelsestimer (TØ) hvor de studerende aktiveres ved at løse opgaver for hinanden ved tavle eller i grupper

Relationer

  • Mentorordning findes som supplement til tutorerne. Mentorerne er med i 1. og i visse tilfælde 2. semester, og har meget fokus på studievaner, gruppedannelser.
  • Tutorerne har fremfor alt fokus på trivsel i studiestarten.
  • Undervisere har åben-dør-politik, og de studerende kommer tidligt ind i forskningsgrupper og får tilhørsforhold til instituttet og dets undervisere