Aarhus Universitets segl

Rekruttering

Formål

Formålet med rekrutteringsindsatserne på Health er at rekruttere dygtige og motiverede studerende til alle vores uddannelser.

Det er vigtigt for os, at både danske og internationale ansøgere får mulighed for at træffe et bevidst og reflekteret uddannelsesvalg på et velinformeret og sagligt grundlag. Det er vigtigt for at sikre et godt match mellem studerende og uddannelse.
Derfor tilbyder vi:

  • god studieinformation, der viser uddannelsernes indhold og krav og giver viden om studielivet
  • vejledning, som bidrager til den enkeltes refleksion over valgprocessen

Betydning for dig på Health

Studerende

Som en del af vores rekrutteringsindsats får du som studerende mulighed for at blive klogere på:

  • Dig selv, dine ambitioner og forudsætninger

  • Uddannelsens indhold og opbygning

  • Uddannelsens krav og betingelser

  • Uddannelsens muligheder undervejs og efter gennemførsel på jobmarkedet.

Undervisere og kursusansvarlige

Som underviser bidrager du til vores rekrutteringsindsatser ved at stille op til arrangementer og give de potentielle ansøgere viden om uddannelsens faglige indhold. Du kan især bidrage med at klargøre forventninger til den studerende i forhold til arbejdsform, arbejdsindsats og ved at konkretisere det faglige indhold på uddannelsen.

Studienævn og studieledere

Studienævnet forholder sig løbende til ansøgnings- og optagelsestal. Studienævnet kan bidrage til rekrutteringsindsatser ved at være med til at tydeliggøre en ærlig og retvisende fortælling om uddannelsen, som vi har til opgave at formidle gennem vore rekrutteringsaktiviteter.

Desuden kan studienævnet tage initiativ til supplerende rekrutteringstiltag, ud over de, som foregår på AU-niveau.

Sådan er vores proces for rekrutteringsaktiviteter

Health deltager i alle de tværgående, fælles rekrutteringsaktiviteter, som AU står for. Det er fx

  • U-days
  • Studiepraktik 
  • SubUniveristy 
  • Yourniversity 

Det er studievejledningen på Health der koordinerer vores deltagelse i de fælles rekrutterings-aktiviteter. Planlægningen følger et årshjul, så de forskellige rekrutteringsaktiviteter bliver afviklet i god tid, inden der er ansøgningsfrist for optagelse på vores uddannelser.

Ved alle de større rekrutteringsarrangementer gennemfører AU efterfølgende en evaluering. Vi reviderer årligt vores websider med uddannelsesbeskrivelser for kommende studerende. Teksterne sender vi bl.a. ud til fagmiljøerne for at sikre, at informationen er korrekt.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Har du spørgsmål til rekrutteringsindsatserne på Health, eller har du brug for flere informationer om oplysningerne på denne side?

Så er du velkommen til at kontakte Studievejledningen på Health eller Uddannelseschef i Health Studier Jeppe Norskov Stokholm (jns@au.dk)